Klubben

Vi arbejder i Vestre Fritidsklub med at være kulturskabende, og bygge rammer for god adfærd snarere end fokusere på rigide regler, kontrol og konsekvenser for ”dårlig” adfærd. Grundstenen i den klubkultur vi ønsker at skabe og understøtte er fællesskab,  og følelsen af at det her er vores allesammens klub.

Tanken bag ovenstående udspringer af ideen om, at en fritidsklub bygget på statiske regler giver ringe grobund for inklusion, simpelthen fordi inklusion kræver mulighed for at behandle alle forskelligt baseret på individuelle forudsætninger. I denne kontekst bliver for mange og for firkantede regler en hæmsko for, at flest muligt kan indgå mest muligt i fællesskabet.
Samtidig skaber mange regler et behov for en stor mængde kontrol, hvis man i sidste ende skal præsentere en konsekvens for regelbrud. Dette medføre et udpræget behov for forvaltning fra pædagogens side, og giver en ringe grad af både selvstændighed og ejerskab for det enkelte medlem.
Får man i stedet skabt en sund kultur omkring klubfællesskab, indbyrdes respekt og medejerskab, kan en masse regler erstattes med empati, omtanke og god opførsel.

Der er selvfølgelig regler tilstede, også i vores klub. Vores primære fokus her er dog, at de er få, tydelige, og mulige at forvalte.  Resten har vi en stor tiltro til kan opnåes og opretholdes igennem den ansvarsfølelse medlemmerne tilegner sig fra den gode klubkultur.

Vi arbejder derfor med en positivt ladet retorik, hvor det vægtes hvad man , snarere end hvad man skal. – Må man noget, kan man også miste noget. Skal man noget er man til dels afmægtig, fordi man fratages medejerskabet.

Vi ønsker altså at skabe en klub-kultur hvor det bliver en norm at lære af og med hinanden, samt skabe relationer på tværs af trange kasser som f.eks klasse eller årgang. Dette strækker sig langt udover enkelte planlagte aktiviteter, og er en proces vi har haft, og til stadighed har, fokus på i hverdagen.

Ovenstående vision gør sig også gældende for vores arbejde med læring og fællesskab på tværs af årgange. De unge der deltager i diverse aktiviteter, med formålet at skabe relationer og læring imellem forskellige årgange, skal føle et ejerskab overfor aktiviteten. Det skal give mening for medlemmerne at deltage, og ikke kun for de evt. involverede ansatte.

Denne måde at tænke pædagogiske aktiviteter på, indeholder også et opgør med en dagligdag hvor hovedvægten af aktiviteterne er planlagt, igangsat og styret af voksne. I stedet vægtes det i højere grad at understøtte medlemmernes egen innovation, og de voksnes rolle bliver her at ”gå bagved”, primært med den opgave, at hjælpe medlemmerne til at realisere egne ideer og aktiviteter.

Til trods for ovenstående tanker om vores aktiviteter i klubben, er vi dog også opmærksomme på vores ansvar for, at det enkelte medlem oplever en dag med mulighed for alsidige aktiviteter, såvel som vores ansvar for at medlemmer udfordres med nye aktiviteter som ikke kun udspringer fra dem selv.
Set i lyset af dette vægter vi det meget højt, at vores klub på en helt almindelig dag, skal tilbyde aktivitetsmuligheder der rammer bredt, så medlemmerne kan opleve såvel bevægelse som kreative eller digitale aktiviteter – alt sammen i en ramme hvor fællesskab, kommunikation og trivsel er grundelementer.


Tilsvarende er det til stadighed et fokuspunkt, og en udfordring, at komme mere ud af huset. Vi arbejder løbende på at skabe muligheder for at lave flere ture med alsidigt indhold, for yderligere at opkvalificere vores klubtilbud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hej Klubmedlem eller forælder fra Vestre.
Du er meget velkomne til at kommentere på E-bloggen, vi vil dog gerne vide hvem du er, så husk at skrive navn på dit indlæg.

Kh. Vestreklubben